Adgang til videregående uddannelser

Der søges ind på videregående uddannelser via kvote 2

Da Steiner HF er karakter- og eksamensfri søges ind på videregående uddannelser via kvote 2.
Afgangselever fra Steiner HF afslutter med et vidnesbyrd , der formelt er sidestillet med andre afsluttede gymnasiale eksaminer.

Eleverne vil, i kraft af den udvidede fagpakke, som Steiner HF tilbyder, kunne søge optagelse på både erhvervsakademier og professionsuddannelser, som også en almindelig HF-fagpakke giver adgang til, og på universitetsuddannelser, der kræver en udvidet fagpakke.

For kvote 2-ansøgere er det relevant at kunne dokumentere særlige kvalifikationer.
Dette er en integreret del af vidnesbyrdet på Steiner HF. Her dokumenteres bl.a. elevens kompetencer indenfor selvstændig, kritisk og reflekterende tilgang til såvel de teoretiske som de musiske, kunstneriske og håndværkstekniske fagområder, de sociale kompetencer og evnen til at udnytte kreativ tænkning og tværfaglighed i opgaveløsning.

Regler og praksis ændrer sig hyppigt på dette område. Det er de enkelte uddannelsesinstitutioner og studieretninger, der fastlægger kriterierne for optagelse af studerende via kvote 2. Studievejlederne på skolen kan oplyse om de aktuelle krav og de suppleringsmuligheder, der er nødvendige i forhold til de enkelte uddannelsers specifikke fagkrav.

Kilde: www.steinerskolerne.dk

Se også UddannelsesGuiden, www.ug.dk, hvor du kan læse om de aktuelle adgangskriterier til de videregående uddannelser:


Læs mere om Steiner HF

Steiner HF - Åbent hus d. 3/2 2018

Kom og hør om at være elev på Steiner HF Kvistgård

Steiner HF er en ungdomsuddannelse, der ligger i forlængelse af vores grundskole.
Tag kontakt til skolen i god tid, og kom gerne på besøg til vores åbent hus arrangementer allerede, når du går i 9. eller 10. klasse.

Kom til Steiner HF åbent hus arrangement d. 3. februar 2018 kl 13.00-16.00

Rudolf Steiner Skolen Kvistgård
Kvistgård Stationsvej 2
3490 Kvistgård

tobias dybvad fortæller

”Jeg kunne ret tidligt lide at stå på en scene. Allerede i 7. klasse drømte jeg om at blive skuespiller. Det har jeg fået lov til at udfolde. I overskolen var jeg med til at lave ”musikcafé”, hvor eleverne selv stod for at skrive og levere underholdningen. Jeg debuterede som stand-up komiker til selvsamme arrangement på skolen et par år efter, jeg var gået ud af skolen.”

Tobias Dybvad, komiker og tidligere steinerelev.


Hent folderen om Steiner HF her

Vil du gå på Steiner HF?

Hvis du er interesseret i at gå på Steiner HF Kvistgård, så kan du henvende dig til skolens kontor for at aftale en samtale
Vi glæder os til at høre fra dig
Tlf: 49 13 96 87
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80