Forårsmånedsfest d. 30. marts

 

Velkommen til forårets månedsfest d. 30. marts klokken 10.00 - 15.00

Forældrene mødes i salen til:
FORÅRSBETRAGTNING med kig på påsken
ved Ib Kasper Hansen.

Eleverne møder i deres klasseværelser til Grøn Skole-tema og de mindre søskende er velkommen til at hygge med børnehaveklassen - forældre til de helt små er også velkommen.

Efter en lille pause mødes alle i salen til elevoptræden klokken 11.30.

Husk at ind- og udgangen kun kan ske ved den bagerste dør i de små pauser. Bagefter byder forældrene fra 1. & 5.. klasse på bæredygtig forældrecafé.

Klokken 13.00 - 15.00 vil vi inspirere hinanden med temaet "Grøn Skole"

Vel mødt Lærerkollegiet

 

Læs mere: Forårsmånedsfest d. 30. marts 2019

Kære alle forældre

Rigtig godt nytår!
Håber I har haft en dejlig jul, og at I har fået det lige, som I ønskede det.

Når vi kigger tilbage på skoleåret siden august, ja så er der sket meget.

Vi har opstartet vores Steiner HF, og indtil videre går alt efter planen. Undervisningsministeriet sendte to personer ud til os i et tilsyn sidst i november, og det virkede til, at vi i overskolen har gjort et positivt indtryk, - i hvert fald sagde de pænt farvel og godkendte vores struktur. Forhåbentligt går der år, før vi ser dem igen.

4. klasse fik en ny klasselærer, Aslak Unger-Downing, og vi kan med glæde sige, at det er et godt match.

Vi har fået en ny ledelse, som består af souschef Cornelia Henriksen, som også er grundskolekoordinator, skoleleder Ib Kasper Hansen, som også er mellemskolekoordinator og rektor Anette Jørnung, som også er overskolekoordinator. Vi udgør den egentlige ledelse og uanset, hvem I henvender jer til i tre-mands-gruppen, så har I fat i ledelsen. Vi holder møde hver mandag, og på mødet tager vi sager op og taler os ind i en beslutning. Beslutningen bliver derefter videregivet af den relevante koordinator.

Vi kunne også d. 1. december sige velkommen til vores nye leder i Børnehuset, Lea Modest. Hun sad i forældrebestyrelsen og trådte til først som konstitueret leder, - derefter blev Lea valgt, blandt andre gode relevante ansøgere, til Børnehusets egentlige leder. Vi er meget taknemlig.

Vi skal også sige velkommen til en ny kollega i SFOen, pædagog Torben Haslund.

På tirsdag d. 15. januar holder vi Åbent hus for vores Steiner HF. Her vil tidligere steinerelever være tilstede, de vil fortælle om deres videre færd i uddannelsessystemet. Der vil være arbejdende værksteder og HF lærere, som kan fortælle om deres fag. I er allesammen hjertelig velkomne.

I lokalaviser i næste uge, på facebook og på steinerskolerne.dk kan I se, at vores kampagne til Åbent hus arrangementet er skudt i gang.

De bedste hilsner
Ledelsen
V / Anette Jørnung, Rektor

Læs mere: Nytårshilsen

 

Kom åben og forventningsfuld til forældreseminar på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård

Lørdag d. 25. maj 2019 kl. 10:00-16:00.

Ny dato for forældreseminar
Vi ser os desværre nødsaget til at aflyse forældreseminaret d. 16. marts, da kun få forældre havde tilmeldt sig. Vi regner med, at det skyldes den korte tilmeldingsfrist og indbyder derfor til et nyt forældreseminar, hvor langt flere forhåbentlig kan deltage.

I stedet bliver forældreseminaret Lørdag d. 25. maj 2019 kl. 10:00-16:00

Vi vil gennem oplæg og samtaler komme ind på, hvordan vi hjælper barnet til at udvikle sine evner, hvilket undervisningsindhold barnet møder i sine første skoleår, hvordan man som forældre kan understøtte skolens pædagogiske retning, hvordan skolen og forældrene sammen kan skabe en fællesskabsdannende ramme for barnet og andre spørgsmål som nye forældre på skolen naturligt har interesse for.

Efter det indledende oplæg vil der i mindre workshops blive mulighed for at høre om og deltage i skolens pædagogiske praksis. I år er det undervisningen i dansk, regning og håndarbejde, der vil komme i fokus.

Forældreseminaret, som er obligatorisk for forældre i kommende børnehaveklasse og 1. klasse, er et nyt tiltag skolen indfører, da vi har erfaret, at mange forældre har et stort ønske om at kende bedre til skolens pædagogiske ideer og også gerne vil vide, på hvilken måde de bedst støtter op om barnets udvikling i samarbejde med skolen. Skolen har også den erfaring at det har stor betydning at forældre og skole har fællesbilleder af både pædgogikken, den pædagogiske praksis og skolens kultur.

Forældre i nuværende 1. og 2. klasse – og andre nye forældre på skolen – er også meget velkomne, og skolen vil sætte pris på jeres deltagelse.

Forældreseminaret foregår på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård og koster 50,- kr. pr. deltager. Der bliver serveret en let frokost samt kaffe, the og en forfriskning i pauserne.

Tilmelding til Cornelia Henriksen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller i intra, senest 10. maj

 

Læs mere: Forældreseminar d. 25/5 kl. 10 - 16

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80